Min (foreløbigt) sidste Alfa blev en 159 2.4 JTDM Sportwagon.

159’eren er den lækreste og kraftigste Alfa jeg nogensinde har haft. 210 hk og 400nm!! En fantastisk motor, der aldrig løber tør for kraft. En kabine der er så behageligt lyddæmpet, at man faktisk ikke kan høre forskel på om man kører 50 eller 150 km/t – og i øvrigt føles det også som om motoren har det samme kraftoverskud. Næsten uanset hastigheden, har man altid oceaner af kraft til rådighed og mindst 3 forskellige gear der kan bruges effektivt.  

Brændstoføkonomien var faktisk heller ikke så dårlig. Ved 110 lå den oftest omkring 20-25 km/l og ved 130 lå den omkring 18-20km/l. I bytrafik var den tørstig – ikke mindst hvis man kørte lidt kvikt.

Desværre bliver man straffet af staten fordi Alfa ikke har snydt med økonomimålingerne, og man skal betale over 9000 kr om året i afgift!!

Udgifterne til vedligehold var heller ikke i den lave ende, så alt i alt blev det for dyrt at have den, og da jeg så skulle sælge den, var alle dieselbiler blevet lagt for had og jeg endte med at måtte afhænde den til eksport for kun 20.000kr

159’eren var et vidunderligt men dyrt bekendtskab. Faktisk var det den første af mine Alfaer, der var dyr at holde kørende, og når man oven i det skal betale en afgift der på ingen måde er proportional med bilens klimaaftryk så bliver det svært at forsvare at beholde bilen.