Alfa

og

mig

Jeg har været facineret af Alfa Romeo i næste 50 år. Min første tur i en Alfa var i 1970, men jeg kom ikke til at eje en alfa selv før 1986.  

I 1970 var min far var på udkik after en ny bil til at afløse hans Triumph 2000.

Den lokale Triumph-forhandler solgte også Alfa Romeo, og i sin fritid, han kørte rally. Min far kendte forhandleren privat, og han syntes åbenbart at min far skulle have en forsmag på, hvordan det var at køre en rigtig bil. Derfor gav han os en tur i sin egen Alfa - En 1750 GT Veloce !! Det var en tur jeg aldrig vil glemme. (Jeg har været en alfisti lige siden den dag.) Da vi kom tilbage til butikken spurgte min far om Alfa også lavede en version med lidt mere plads på bagsædet.

Forhandleren havde en Alfa 1750 Berlina. Far og jeg gik en tur i den, og det var helt tilstrækkeligt til at få min far til at beslutte, at det var den bil, han skulle have. Til trods for at han tidligere havde kørt mange forskellige biler - både tyske (Ford, Mercedes og BMW), engelske (Triumph) og amerikanske (Plymouth), var Alfa’en den første bil han ikke sled op eller smadrede inden den rundede 100.000 km. Han nåede at køre 145.000 km i den inden han emigrerede til Australien i 1975. På det tidspunkt var den stadig i rigtig god stand, og blev den solgt til en meget rimelig pris.

Da jeg fik kørekort kørte jeg mange kilometer i 1750’ere og det var ren nydelse hver gang


Alfa 156 RST2

© mc-web.dk 2015

Alfa-m.dk